tirsdag den 14. juli 2009

Queensland - the sunshine state

Det er det, der står på nummerpladerne i den nord-østlige del af Australien; "Queensland - The Sunshine State". Jeg ved det, for jeg er netop kommet tilbage til Melbournes 13 graders midtvinter efter en uges tid deroppe. Og den er god nok.

Der er godt nok ikke meget mere end 22-23 grader i solskindslandet, men solen er kraftig og på de stille dage giver begrebet vinter faktisk ikke nogen mening for en europæer overhovedet. Goddag fregner!

Oprindeligt havde jeg jo planlagt en langt større tur deroppe end den ene uge jeg endte med at være afsted, men alt i alt er det hele gået meget godt op. Udover et par halve dage i hovedstaden Brisbane (hvis to mest seværdige turistattraktioner angiveligt er en koala-temapark hhv. Steve Irvins "Australian Zoo" 20 kilometer uden for selve byen) tog jeg fem timers kørsel nordpå for at se hvaler, dingoer, regnvandssøer og masser af klitter på verdens største sandø Fraser Island, der ligger ud for Hervey Bay.

Nå, Fraser Island er en lang historie der skal gøres omhyggeligt kort, og som kræver et par velvalgte billeder, så jeg holder for i dag og får noget tiltrængt søvn, og skriver lidt om det imorgen.

Og så er turen desuden ved at være slut. For dem, der ikke ved det, så rejser jeg hjem fra Melbourne på fredag og lander i Hamborg lørdag formiddag. Derfra bliver resten af de australske rejsemider formidlet live til hvem der nu måtte have lyst til at lytte, og det betyder i princippet død over bloggen her om små tre dages tid.

Eneste undtagelse er mange flere af de skilte, som jeg har fotograferet rundt omkring, og som jeg vil bruge en uges tid på at lægge ind på at vise på bloggen her for dem, der synes at det er skægt. (Jeg gør, som I nok kan forstå..)

6 kommentarer:

Dieuwke sagde ...

AAAAARGH!
Hvordan har du tænkt dig man fra Kbh skal kunne følge med i dit liv, hvis du dræber bloggen?!

Anders Ankerstjerne - sagde ...

Måske laver jeg en ny blog, der ikke hedder noget med Australien..

Måske har jeg tænkt mig at gå under jorden, fordi det er dybt forstyrrende, at der er mennesker, der systematisk følger med i mit liv..

Måske har jeg tænkt mig at snakke med dig i den virkelige, kødelige verden..?

Dieuwke sagde ...

Hmm.. det er 3 gode muligheder, kan jeg godt se.. Men synes 2'eren er sådan lidt drastisk, altså, det er vel ikke fordi du har en stalker der efterligner dig ud fra den info han/hun finder på bloggen? :o/
Jeg glæder mig til du er hjemme igen! Og så skal du komme forbi Kbh, synes jeg ;o)2

Signe sagde ...

God (mega?)lang flyvetur hjem på fredag... Og glæder mig til flere skilte - jeg synes også det er sjovt!

Signe sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym sagde ...

Jamen dog Anders!
Men så ses vi jo nok på et eller andet tidspunkt, hvis du kommer til Århus.
Ja god tur! (Ved godt det ert sent skrevet) :0)