tirsdag den 16. juni 2009

The tales of the Kloge Skandinavere

Så jeg er endelig færdig med alle mine afsluttende opgaver i de fire fag der udgør et fuldt semester hernede, og jeg har lovet at skrive en lille smule om, hvordan det er at studere i Australien.

Kort fortalt er det Australske uddannelsessystem meget lig det danske, men der er alligevel nogle afgørende forskelle. For det første er det ikke gratis at studere - og der er naturligvis ingen, der får SU. Det er ikke noget man tænker meget over i hverdagen hernede, men I skal vide, at jeg kun har oplevet én eneste reaktion fra andre landes studerende, når jeg fortæller dem, at mit universitetsophold er gratis hernede OG at jeg får en månedsløn fra staten for at studere, og det er hovedrystende, åbenmundet tavshed.

Alle andre steder end i Danmark er det et fuldstændig utænkeligt gavmildt system, og som en begunstiget dansker er det svært ikke at skamme sig en lille smule over at være så heldig. Især fordi "that's why you all are so fucking smart," som regel er det næste, jeg får at vide. Skandinavere har nemlig ry for at være mere end gennemsnitligt begavede studerende, og jeg er enig med australierne i, at det til dels hænger sammen med de økonomiske realiteter.

Fordi australiernes studenterøkonomi ser lidt anderledes ud, studerer de nemlig på en anden måde. Mange bor hjemme imens de læser på univeritetet, og praktisk talt alle har et deltidsjob, hvor det mest normale er at arbejde 20-25 timer om ugen ved siden af det, der skal forestille at være et fuldtidsstudie. I realiteten er det langt de færreste australiere, der studerer på fuldtid, og derfor er det akademiske niveau også en smule lavere end det tilsvarende danske.

Af samme årsag er det også de færreste, der læser mere end en 3-års bachelor. Det er muligt at tage 2-års post-graduates, researchprojekter, honours og masters hernede, men det er strengt taget ikke nødvendigt, det er dyrt og de færreste kan se, hvad de skal bruge dem til. I Danmark kan man ikke stille meget op med en bachelor uden en tilhørende kandidatgrad, ganske enkelt fordi en 5-års universitetsgrad er blevet normen for stort set alle fagområder der er i blot perifer kontant med den akademiske verden. (Herregud selv journalisterne har jo fået lov til at kalde sig for professionsbachelorer nu, så vi kan læse en kandidatgrad og blive "cand.public"'er!) Med andre ord virker det som om, at det generelle uddannelsesniveau for min generation er højere i Danmark end det er i Australien.

En anden årsag er, at mængden af udlandsstuderende er helt enorm i forhold til de danske universiteter. Australien er det eneste vestlige land i nærheden af Asien, og de velhavende asiatiske familier sender horder af elever på udvekslingsophold i Australien for at give dem muligheden for at studere jura, økonomi, fysik, litteratur og medicin på engelsk. Eftersom de fleste asiatiske lande har en helt anden sprogstamme og ikke bruger det latinske alfabet til daglig, er selv de begavede og flittige asiateres engelsk sjældent bedre end middelmådigt, og i sammenligning høster vi skandinavere en masse sund respekt for at have et langt bedre andetsprog.

Alligevel er det klart, at udvekslingsstuderende som udgangspunkt er dårligere stillet i forhold til de akademiske krav end australske studerende - alene det at skifte fagene fra sin hidtidige uddannelse ud med helt andre og nye fag på det samme uddannelsesniveau sænker præstationsniveauet. Men eftersom udvekslingsøkonomien udgør en central del af den indkomst, der sikrer universiteterne sorte tal på bundlinien hernede, præger de også det akademiske niveau. Der er ikke mange, der dumper.

Det er også svært at dumpe, i hvert fald hvis man studerer humaniora. Kontakt-timerne for de fleste fag er to ugentlige timer; én times lektion i et stort auditorium og én times seminar med underviseren i en klasse. Men timerne er mindre vigtige, for karaktererne bliver givet for de essays og præsentationer eleverne afleverer i løbet af semesteret, og som tilsammen udgør 100% elller 100 points af faget. 50 points er bestået. 80 eller derover er topkarakteren "High Distinction".

Så hvis semesterets afsluttende essay udgør 50 procent af semesteret samlede karakter, og jeg får karakteren High Distinction med 80%, så har jeg fået 40 points ud af 50 mulige for min opgave. Og at jeg kun er ti points fra at bestå semesteret. Forstået? Det er egentlig bare simpel og lidt klodset matematik.

Denne måde at gå frem på avler naturligvis en hel del spekulation hos tidspressede australske studerende, der allerede har bestået semesteret eller er meget tæt på det, inden den afsluttende eksamen skal afleveres. For eksempel var min veninde Yaelle flink nok til at regne ud for mig, at jeg allerede havde optjent 49,75 points i mit antropologiske fag, inden jeg afleverede det endelige 40% essay i går. Eftersom de første 30 procent af en karakter bliver delt relativt gavmildt ud for blit at aflevere et stykke papir med det rigtige navn på, kunne jeg altså have sparet lidt på panikken før lukketid.

Nah. I virkeligheden vil jeg jo gerne give den gas i eksamenerne. Og så får vi også at se, om skandinaverne virkelig er klogere...

3 kommentarer:

Signe sagde ...

Lidt ærgeligt at der på den måde bliver gået på kompromis med uddannelserne dernede. Det er vel de færreste danske studerende, der kunne forestille sig at arbejde så mange timer ved siden af studierne. I hvert fald, hvis man har en vis grad af ambitioner for sin uddannelse.
Men jeeesus, at skulle bo hjemme under sin uni.uddannelse!? Hvor er vi dog priviligerede at vi ikke skal betale for det skidt, hva'?
Men skriv, når du har fået din high distinction - der kan vel ikke rigtig være nogen tvivl?

Anders Ankerstjerne - sagde ...

arh, jeg har på fornemmelsen, at jeg ender med et distinction i alle mine fag. Det er sådan set nydeligt. Især fordi ingen af karaktererne nogensinde kommer til at betyde noget som helst for nogen som helst - overhovedet...

Dieuwke sagde ...

Årh, men derfor er der vel intet i vejen for at få en høj karakter alligevel, vel :oD
Synes også det er ærgerligt at høre hvordan uddannelserne og omstændighederne omkring dem hænger sammen dernede.. Men så har man desto mere grund til at være glad for det man har hernede - jeg burde i hvert fald ikke pive men i stedet tage mig sammen og få færdiggjort den kandidat, selvom jeg egentlig hellere vil arbejde i stedet!