Behold; The NEW Pride Parade!

Idag havde jeg fornoejelsen af at gaa de sidste par kilometer hjem til mit hostel naer stranden i St. Kilda, fordi der var Pride Parade paa Fitzroy St. (Neej, jeg gik bare i vejsiden, selvom en tyk mand med meget skaeve taender tilboed mig at gaa turen ned ad vejen sammen med ham. Hvilket faktisk, naar jeg taenker over det, ville have vaeret en oplevelse ud over det saedvanlige..)

Mennesker i fjer, mennesker i laedertoej, mennesker uden nogen form for toej, jo Pride Parade er sjov. Men hvorfor insisterer de deltagende homoseksuelle paa at udnytte den lidet sandfaerdige fordom om, at homoseksuelle mennesker er notorisk exhibitionisk anlagte og har en unaturlig forkaerlighed for skarpe farver? Det irritererde mig faktisk en smule - paa alle de "almindelige" homoseksuelles vegne, naturligvis.

Misforstaa mig ikke, jeg gaar skam helt ind for gay rights, og jeg tager foldere og smiler imens jeg klapper af fjerene og laedertoejet, der passerer revy, for jeg mener sgu ikke, at man har lov til at vaere noget som helst andet end helt, totalt ligeglad med, hvordan, hvornaar, med hvem og hvorfor andre mennesker forelsker sig i hinanden -og hvad de ellers har taenkt sig at goere ved det. Men det er jo netop det jeg er; ligeglad. Hvad skal jeg bruge en parade til?

Det var saadan jeg taenkte, indtil jeg, til de blide toner fra Melbournes marcherende homoseksuelle saekkepibeorkester, opdagede, hvad der i virkeligheden var i vejen: Jeg er bare sur, fordi der ikke findes en parade, hvor jeg kan blaere mig med min helt igennem uinteressante og traditionelle seksualitet.

Det er derfor jeg har taenkt mig at grundlaegge naeste aars store festival: Straight Pride Parade! Konceptet er ikke faerdigudviklet, men det kommer til at ligge i en halvkold efteraarsmaaned. Alle deltagere skal helst have almindeligt, kedeligt toej paa - jeans og t-shirts er at anbefale, selvom almindelige skjorter og anstaendige kjoler ogsaa gaar an. Det vigtigste er, at man ikke skiller sig for meget ud. Derfor vil der heller ikke vaere balloner, floejter eller konfetti, ligesom vi noejes med at krydse igennem byen paa fortovet, imens vi stilfaerdigt mumler vores slagord og holder vores post-its op i skulderhoejde med de vigtige, politiske budskaber;

"I am straight, mate!"
"Typical - and proud of it"
"What's wrong with boring?"
"We are straight, We are here - (just as anybody else)"
"Why experiment? Its allready working!"
"[find selv paa flere]"

Jeg synes i hver fald det er paa hoeje tide, at vi heteroseksuelle faar den respekt og anerkendelse, vi fortjener!