fredag den 19. juni 2009

Dagens skilt: Hvis bare man kunne komme ind...

Her er endnu et skilt fra Sydney, som ikke giver nogen mening overhovedet. Hovedsageligt på grund af skiltets utroligt dominerede placering:

For det første giver det ingen mening at reklamere med, at man er anerkendt. Hvis man er anerkendt, behøver man jo ikke at reklamere..

Desuden siger skiltet jo ikke noget om, hvilken pris restauranten har fået. (Efter alt hvad vi ved kan det være prisen for værste restaurant i Sydney.)

Nå, der kan jo være en god forklaring (og et dårligt reklamebureau) bag den historie. Men der er altså ingen undskyldning for, at skiltet gør det totalt umuligt for eventuelle kunder at komme ind i restauranten...

4 kommentarer:

Dieuwke sagde ...

Hahaha, DET er et skiltefund! :OD

Signe sagde ...

Haha.. Yes, endnu et af de gode! Keep 'em comming :)

Anonym sagde ...

Ohøj Anders!

Ja så fik jeg endelig taget mig sammen til at få læst din blog igennem, som jeg havde lovet mig selv. Lidt sent i betragtning af at du snart vender næsen hjem, men som du selv pointerer, tiden flyver alt for hurtigt. Fantastisk blog, men jeg synes ikke du er nået at blive 100% Australier :0p men det var vel heller ikke målet.
Grinede godt nok en del af citatet "Tilsyneladende er fluer det eneste dyr, der trives i det centrale australien,
og der er meget, der tyder paa, at de lever af turister." omkring din tur i bushen. Irriterende små skabninger. Og må indrømme at den by hvor de gravede efter opaler lyder som et noget spøjst sted. Lyder forøvrigt til at du ikke har været videre heldig med dit elgrej, så pudsigt at dit kamera endnu er i hel stand (7-9-13) forøvrigt rigtigt fede billeder fra Tasmanien (er liiidt misundelig).
Men siden du nu klagede over mangel på motorcykler og hjemrejsen måske ikke er det fedeste får du da lige et par links til en lille MC og et til Airwolf hvis du da skulle tænke dig at erhverve dem engang.
Motorcykel: http://www.obcry.com/pic/088255426.jpg
Airwolf: http://www.imusic.dk/item/0025193304124/tv-series-2007-airwolf-3-dvd

Forøvrigt har jeg købt mig en lille elektrisk sag af en guitar, den er fantastisk, den skal du prøve en dag. Du kan se billeder af den her, hvor en skør franskmand forøvrigt tester den.
Guitar: http://www.guitaretv.com/test-de-la-guitare-washburn-wi67pro-video-108.html

Ked af jeg ikke fik læst din blog løbende, den er kult. Håber du nyder de sidste dage på den anden side. Mange hilsner Frank.
PS. Vi har endnu ikke fundet en fjerde mand til hjerterfri, så John må nøjes med computer, Eva med sine bøger og tja, jeg klarer mig jo nok med min guitar.

Hold dig munter Anders.
De bedste hilsner!

Anders Ankerstjerne - sagde ...

Ohøj

Frank for satan, hvor jeg savner dig!

For at være helt ærlig er jeg ved at være moden til hjemrejse - turen til Australien har været sjov men på mange måder også enormt udmattende, og en del af mig glæder sig til at det hele er vel overstået. Og til at spille hjerterfri igen, naturligvis! sig til, hvis der bliver plads til mig i nummer 23 i efteråret, jeg leder jo stadig efter et sted at bo imens jeg skriver min bachelor.

Angående bloggen, så må jeg jo nok indrømme, at der har været tale om et kvalitetsfald siden turen til fluefarmen i The Red Center. Det var dengang jeg var ung og uskyldig. Nu er jeg snart halv australier (opdatering følger) og har haft en helt masse besværlige ting at se til i den sidste tid. Men forhåbentlig kommer der et par gode oplevelser mere på bloggen, inden jeg er hjemme igen.

Jeg regner forresten med at komme til Århus d. 18-18 juli for at sige hej og for at aflevere en australsk studerende, som jeg har besluttet mig for at tage med hjem. Så jeg kigger nok forbi Wilh Kiers, hvis ellers der er et eneste menneske hjemme. Så kan jeg jo også prøve din guitar.

kram.