fredag den 12. juni 2009

Tusind tak for gaven!

Nåh ja, så kom jeg til at fylde 25 engang i sidste uge. Det gik der sådan set ikke så meget tid med, for jeg har stadig ikke overlevet semesteret hernede. Men jeg blev alligevel mindet om det af et par dejlige mails fra far og mor, og så naturligvis en pakke, helt fra Århus.

Fra Danmark fik jeg; et par stribede sokker, 31 flag på en snor, et uforskammet smigrende kort, en pakke kondomer og to poser med kanel og en instruktionsmanual. Med andre ord alt hvad en 25-årig diasporadisk mand kan ønske sig i udlandet.

Så kære Adam, Katja, Seb, Hanne og Buch: Tusind mange tak for gaven!

Angående instruktionsmanualen for kanelen, så har jeg tænkt lidt over det. Efter grundig overvejelse har jeg besluttet mig for, at jeg simpelthen ikke er tilstrækkeligt ubegavet til at klæde mig af, gøre mig våd, gå uden for og hælde kanel over mig selv, for derefter at offentliggøre et billede af det på bloggen. Desuden er vinteren en anelse for kold her i Melbourne.

Hvis I vil se mig kun iført kanel bliver I altså nødt til at kommer herned og gøre mig selskab. Ellers må i bruge fantasien - det er trods alt tanken, der tæller. :-)

3 kommentarer:

Eva sagde ...

så er det jo godt du snart kommer hjem;)

Anders Ankerstjerne - sagde ...

Undskyld, er vi venner?

Eva sagde ...

Nej. Jeg er hende, man hyrer til at gøre sit beskidte arbejde (i dette tilfælde kanel-angreb)..