torsdag den 29. januar 2009

"No worries, mate!"

Det er bare ikke andet at sige, hvis man bor i australien. Ingen problemer. Ingen bekymringer. "Relax, mate" Saadan er det. Paa en maade er det betryggende at vaere i selskab med australierne i den forstand. Paa den anden side stritter min medfoedte skandinaviske skepticisme kraftigt imod.

Min telefon duer ikke hernede. Det er en lang historie, der begyndte allerde dengang jeg tog den med til Thailand og fandt ud af, at den heller ikke virkede dernede. "No worries, mate". Det er 43 grader uden for i en af Melbournes kraftigste hedeboelger nogensinde, og solen er saa streng, at man ikke kan faerdes paa gaden foer end midt paa eftermiddagen. "Take it easy, mate". Der er to uger til mit studie begynder, universitetet ligger 22 km uden for byen og jeg har ikke ligefrem pakket en rundrejse-venlig taske til det halve aar jeg skal vaere hernede. "No worries, mate". Hvor skal jeg bo og hvad skal jeg give mig til i de naeste to uger? Hvor skal jeg goere af alle mine ting, hvem skal jeg tale med og hvordan faar jeg oplevet noget af Melbourne inden jeg flytter ud til universitet og gaar igang med studiet? Hvad nu hvis begge mine arme falder af og jeg begynder at smelte i solen? "Relax, mate".

Af en eller anden grund bider det ikke rigtig paa mig. Maaske skal jeg bare akklimatiseres foerst. Vi faar at se.

2 kommentarer:

StineStregen sagde ...

Jeg tror ikke, det handler om afklimatisering kære Anders, du skal bortføres af rumvæsener og have skiftet din hjerne ud, før du bliver tilbagelænet realx mate-type. Hvis det skulle ske, så smid lige en mail, det vil jeg gerne høre om :D

Anders Ankerstjerne - sagde ...

Aah Stine, er du klar over, hvor anstrengende det er at blive bortfoert af rumvaesener? Lige til at faa stress af. Og min telefon fungerer garanteret heller ikke i det ydre rum.