lørdag den 16. maj 2009

Når rutinen sejrer

Der er egentlig ikke noget særligt at skrive på bloggen. Eller jo, der er masser af ting, men i disse dage kan jeg ikke rigtig finde frem til en inspiration. Det er som om, at alt det, der ikke er meget vigtigt at få fra hånden lige netop nu, ikke er værd at bruge tid på overhovedet. Det er som om, at detajlerne er ligegyldige i det store billede. Det er som om, at simplificering er en dyd. Hvad er det jeg snakker om?

Det handler om rutiner. Og det er som om, at jeg pludselig er faldet over rutinen midt i al den australske forandring. Og selvom rutinerne som regel for skylden for en helt masse af livets problemer, er det slet ikke sådan en dårlig ting. Rutinen kan være en livredder, en halvleg og en belønning for hårdt arbejde. Det kan skaffe dig af med alle de tidskrævende detaljer, som er så fantastiske og så destruerende besværlige på det samme stadie af en oplevelse, der bliver til en tilstand der bliver til en hverdag der bliver til et liv.

Vi skriver ikke meget om rutiner. Jeg gør i hvert fald ikke. Men hvorfor ikke?

Måske er det fordi, at det er absolut umuligt at skrive en spændende, indholdsrig og udfordrende blog om, hvordan det at dagen i går var ligesom stille og rolig som dagen i dag kan føles som en sejr...

Ingen kommentarer: