fredag den 8. maj 2009

Rotter på loftet..

Der er stille på bloggen, fordi jeg har andet at se til. Hvedebrødsdagene er så at sige ovre. Det er allerede blevet maj måned, og mit studie nærmer sig sin afslutning. Og det betyder opgaver og eksamener i stor stil.

Faktisk er det ikke særlig slemt. Men af en eller anden grund har jeg brugt de sidste 6 dage af mit liv på at arbejde på mit essay i mellemøstlige studier. Hvor meget jeg har fået skrevet? Nul ord. Helt præcist.

Med nul ord på seks dage er det blevet ret uoverskueligt for mig at skrive 2500 ord inden på mandag. Og så er der jo eksamen på tirsdag og opgaven til næste mandag, og så kommer de afsluttende prøver..

Så jeg burde føle panik. Og det gør jeg skam også. Men på samme tid finder jeg en vis form for komfort i, at det hele er overstået om en måned. (I stedet for at frygte, at jeg ikke har tid nok til at lave det hele - det er -indrømmet - et ret underligt fænomen, som jeg ikke desto mindre er sikker på, at studievenner kan bekræfte.)

Facebook, mailport og pol/jp/berlingske .dk er derfor min ven, og jeg bruger utroligt mange timer på at kigge på billeder på internettet. Men hov, nu var det jo et blogindlæg om, at jeg ikke har haft tid til at skrive på bloggen, var det ikke? It's a funny world.

Og nåh ja, så har vi rent faktisk rotter på loftet. Min sambo forsøger at fange dem i en musefælde, hvilket jeg tror svarer til at give en lussing til en elefant. Nu får vi at se. Så går der i det mindste lidt tid med det..

1 kommentar:

Dieuwke sagde ...

Hihihi, give en lussing til en elefant? :oD
Det lyder ret godt..