Airwolf to the rescue

Er der nogen af jer, der kan huske Airwolf? Nej..? Sikke en skam.

Airwolf var en af de absolut fedeste tv-serier, der kom ud af firserne. Serien handlede om en superhelikopter, der havde jetmotorer, og som derfor kunne flyve hurtigere end lydens hastighed, hvilket gjorde den til amerikanernes mest avancerede og tophemmelige våben i kampen mod russerne og andre bad guys.

Besynderligt nok var Airwolf faldet i hænderne på den mytologisk kompetente og ordknappe testpilot Stringfellow Hawke (som igennem hele serien bliver drillet med sit tåbelige navn af både amerikanere og russere) og hans bedste ven, vietnam-veteranen Dominic, der altid var i godt humør.

De havde gemt Airwolf fra den amerikanske hær, og brugte den til at udføre missioner for en hemmelig efterretningstjeneste - og nogle gange for sig selv, når det følelseskolde statsbureaukrati overså den lille mand.

I går lovede jeg, at jeg ville være i bedre humør i dag, men da jeg skulle til at skrive min blog, var jeg stadig sur, skuffet, frustreret og bekymret over min usikre boligsituation og mine fire essays i næste uge, som jeg stadig ikke ved, hvordan jeg skal skrue sammen. Og jeg holder som regel, hvad jeg lover.

Så i stedet for at skrive min blog, så jeg første sæson af Airwolf på min computer. Og I kan kalde det nostalgi, barnlighed eller lavkultur, men der er noget ved de forcerede helte og superhelikopteren med verdens dårligste special effects, der altid gør mig i bedre humør.

http://www.youtube.com/watch?v=ezDIPDVH-IE

Ta-da! Og tusind tak, Airwolf.