Det var egentlig ikke nogen stor overraskelse for mig. Jeg mener; jeg elsker at sejle, jeg elsker skiløb, jeg elsker at køre motorcykel, jeg elsker havet...
Men det kom alligevel bag på mig, HVOR fantastisk det var at accelere på toppen af en frådende bølge, sætte hænderne på brættet og rejse sig og i fuld fart. Nydelsen ved at stå, ved at have balancen, ved at skære sig igennem vand og tang og badegæster indtil bølgen tog kontrollen fra mig og kastede migg op i luften, sugede mig ned på bunden og spyttede mig ud med understrømmen var ganske enkelt fænomonal - og vanedannende.
Jo, bølgesurfing er helt utroligt sjovt tidsspilde. Især når vandet er over 20 grader, solen skinner, man har sin nye våddragt på og bølgerne på Philip Islands viser sig fra deres bedste sider (lige på nær den, der tog mig 15 meter ind mod land, trak mig ned på 2 meters dybde og vendte op og ned på min forestilling om balace og .. ja, op og ned!).
Det var så sjovt, at jeg ikke engang gad kigge på damer på stranden. At jeg ikke havde noget imod at køre Josh på skadestuen, fordi hans board og hans øjenbryn havde en ureglementeret infight, som boardet tilsyneladende vandt med fire sting.
At jeg er i gang med at rydde skemaet i næste weekend, så jeg kan gøre det igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
1 kommentar:
man kan godt ved Vesterhavet.. den ene dag om året hvor vandet sniger sig over 20 grader, og bølgerne arter sig, skulle det være meget godt:)
Send en kommentar