Australien har en masse udtørrede saltsøer, og en del af dem er blevet brugt til atomprøvesprængninger af briterne i i efterkrigstidens atom-glade våbenkapløb.
Alt det er naturligvis slut nu (vi er i dag i efter-efterkrigstidens politiske korrekthedskapløb), hvilket de lokale stammefolk i området er ret glade for. Desværre er jorden ødelagt af radioaktivt materiale.
Derfor plejer der at stå et skilt et par hundrede meter ude på saltet med en advarsel imod at gå længere, fordi området er forurenet. Når skiltet ikke er der længere, skyldes det ikke, at saltsøen er blevet ren og dejlig igen. Det skyldes ganske enkelt, at de gennemrejsende backpackere konsekvent piller det ned og tager det med hjem, og nu er regeringen simpelthen blevet træt af at sætte nye op hele tiden. Men hvis du skulle hugge ét skilt i hele verden..?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar