Nåh ja, - det er et studie!

I dag fik jeg en email fra min mor. Hun skrev, at det var dejligt at læse om alt det, jeg oplever på bloggen, men at hun ikke kan forstå, hvornår jeg får tid til at studere. Og det er da et godt spørgsmål.

Kære mor

I går brugte jeg mere end seks timer på at læse om udviklingen af det tyrkiske demokrati i efterkrigstiden. Jeg skal ellers lige love for, at der skete ting og sager dernede op igennem 50'erne og 60'erne. Hver eneste valgperiode bød på nye forfatninger, nye militærkup, nye partier, nye økonomiske kriser og nye politiske ledere i nye koalitionsregeringer, der alle havde en næsten pervers forkærlighed for forvirrende forkortelser. I begyndelsen tog jeg noter, men efter at jeg erkendte, at noterne fyldte mere end mit pensum, gav jeg op.

Dagen inden brugte jeg lige så lang tid på at læse op på den filosofiske debat, der har dannet det ideologiske grundlag for moderne, grønne partier. Det er ikke så simpelt som det lyder; Hvordan forholder et demokratisk grønt parti sig for eksempel til det problematiske i, at et flertal af vælgerne ønsker at bibeholde deres ret til at spise kød, køre bil og få masser af børn, selvom det ødelægger verdens natur for de kommende generationer? Er der overhovedet en realistisk demokratisk løsning på klimaspørgsmålet, eller er den eneste reelle chance for at redde miljøet at suspendere folkevældet og indsætte et autoritativt teknokrati, med beføjelser til at gennemtvinge økologisk politik? Og hvilke teknokrater skal i givet fald bestemme mest - dem, der arbejder for udviklingen af en decentraliseret, co2-neutral produktionssektor eller dem, der arbejder for en centraliseret, international co2-politik?

...Av min knold..

I dag er jeg i fuld gang med at læse op på tirsdagens tekst om folkebevægelserne på tværs af landegrænser i de moderne statsnationer og identitetsskabelsen hos tilflyttere og integranter. Teksten stiller spørgsmålstegn ved definitionerne af begrebet "hjem", blandt andet ved at spørge, om det overhovedet giver mening at tale om at "flytte tilbage til sit hjemland", hvis man har været bosat et andet sted - og om, i hvilket omfang en indbyggeridentitet bygger på nationale idealer eller på individuelt uafhængige forhold.

Jeg er for længst holdt op med at stille den slags kritiske spørgsmål. Jeg håber bare, at jeg kan huske noget af det, når jeg skal til eksamen i juni, for jeg læser det ikke én gang til!

Anders.