Forklaring udbedes

Jeg valgte, ikke at tage mit kamera med i byen i går.

Normalt har jeg altid mit kamera i tasken - fordi man ikke kan vide, hvornår der sker noget spændende. Og der sker ofte noget spændende.

Men lige præcis i går tog jeg ikke kameraet med. Det lå på mit bord, og jeg var på vej ud af døren, så jeg stoppede op, kiggede på mit kamera og tænkte; "skal jeg ikke tage mit kamera med i dag?" Og så besluttede jeg mig for, at det kunne være ligemeget.

Faktisk var jeg lige ved at vende om på vej ud af døren for at tage kameraet med alligevel, bare fordi jeg jo altid har det med. Men så kunne jeg ikke komme i tanker om noget som helst, som jeg ville tage et billede af. Og selvom kameraet var to skridt væk, var det som om, at det ville være fjollet at pakke det. Uden nogen rigtig grund.

Det lå lige der. Det skulle bare ned i tasken. Jeg har det altid med. Der var ingen grund til at lade det blive hjemme. Jeg havde faktisk mest lyst til at gribe det i forbifarten, bare for en sikkerheds skyld...

Nu forholder det sig naturligvis således, at i går var Anzac Day, -den næst største helligdag i den australske kalender, næst efter Australia Day. Og dagen fejres med parader, parader og flere parader, for samtlige militærbataljoner, redningstjenester og drengespejdere skal mindes og hædres for deres tjenester i den australske nations navn.

Jeg kan naturligvis ikke vise jer et billede af det.

For der er ingen billeder.

For jeg havde ikke mit kamera med.

For..

Hmm...

Kender I det?