Det er gået op for mig, at jeg tidligere har været meget krtisk over for den australske madkultur, og det er noget, som jeg vil sørge for at rette op på med det samme. Sagen er den, at jeg aldrig har befundet mig et sted, hvor maden på restauranterne og caféerne var billigere og bedre. Selv cappucinoerne er ok langt de fleste steder.
Men den gode mad som regel er italiensk, græsk, fransk, britisk eller asiatisk. God sushi hernede koster cirka det samme som en pizza i Danmark. Men helt i tråd med den multikulturelle smeltedigel som australien - og især Mebourne - er, tilbyder australierne ganske få kulinariske oplevelser, som de selv har opfundet. Der er dog et par stykker, og den mest oplagte er det berygtede Vegemite.
For dem, der ikke har oplevet fænomenet vil jeg kort beskrive det således:
Det kommer i en dåse med skruelåg, lidt ligesom peanutbutter eller Nutella, og konsistensen er cirka der imellem. Det er kulsort. Det smager som en koncentreret blanding af soya og mørk øl. Det er ikke nogen stor eksportvare.
Men det er - måske netop på grund af den særlige smag og den internationale fiasko - uigendriveligt en central del af den australske identitet, og Vegemite står på hylderne i alle de australske hjem.
Efter ugers trial/error i køkkenet og opgivende samtaler med mine lokale kontakter var der én, der foreslog, at jeg prøvede at komme det på ost ligesom de fleste andre. Nu ved jeg endelig, hvordan jeg får spist resten af bøtten, og jeg føler mig en lille smule mere australsk.
Men den gode mad som regel er italiensk, græsk, fransk, britisk eller asiatisk. God sushi hernede koster cirka det samme som en pizza i Danmark. Men helt i tråd med den multikulturelle smeltedigel som australien - og især Mebourne - er, tilbyder australierne ganske få kulinariske oplevelser, som de selv har opfundet. Der er dog et par stykker, og den mest oplagte er det berygtede Vegemite.
For dem, der ikke har oplevet fænomenet vil jeg kort beskrive det således:
Det kommer i en dåse med skruelåg, lidt ligesom peanutbutter eller Nutella, og konsistensen er cirka der imellem. Det er kulsort. Det smager som en koncentreret blanding af soya og mørk øl. Det er ikke nogen stor eksportvare.
Men det er - måske netop på grund af den særlige smag og den internationale fiasko - uigendriveligt en central del af den australske identitet, og Vegemite står på hylderne i alle de australske hjem.
Efter ugers trial/error i køkkenet og opgivende samtaler med mine lokale kontakter var der én, der foreslog, at jeg prøvede at komme det på ost ligesom de fleste andre. Nu ved jeg endelig, hvordan jeg får spist resten af bøtten, og jeg føler mig en lille smule mere australsk.
Opslag
1 kommentar:
Ja lækkert er det i hvert fald ikke. Men det kan spises i ultra tyndt lag på ristet brød med smør. De er satme underlige de aussies!! Efter sigende æder børnene det som slik. adr.
Send en kommentar