Foerst vil jeg hurtigt undskylde, at bloggen er saa stille for tiden. Aarsagen er ikke, at jeg har set alt, hvad der er at opleve i Australien, men at jeg ikke har internet, der hvor jeg bor. Min udlejer synes ikke rigtig, at hun har brug for det, og min frustration over hendes holdning er stort set opvejet af min forkaerlighed for det nostalgiske i ideen om, at saadanne mennesker stadig eksisterer og lever i bedste velgaaende.
Naa. Det er nu alligevel noget skidt, for jeg havde en klar ambition om, at bloggen her skulle opdateres dagligt - hvilket stort set er lykkedes indtil for nylig. De eneste undtagelser har vaeret de dage, hvor jeg har vaeret paa tur. Lad mig derfor indskyde en forsigtig gulerod om, at jeg har masser af ophobede indlaeg og ambitioner om at vedligeholde bloggen dagligt, saa snart jeg faar styr paa det elektroniske aspekt. (Og lad mig saa supplere med truslen om, at jeg nu har faaet en statcounter, saa jeg kan foelge med i, hvor mange af jer, der kigger med paa bloggen!)
Med det sagt er jeg klar til at annoncere, at I ikke vil hoere fra mig i de naeste tre dage, fordi jeg tager paa en lille tur ned ad den beroemte Great Ocean Road. Ja, jeg var jo faktisk ogsaa paa den tur i sidste weekend. Men de snoede veje, perfekte strande og unikke klippeformationer langs den australske sydkyst er vaerd en tur mere. Denne gang er Pernille og Jeppe fra Sydney med, og jeg har taenkt mig at forsoege, IKKE at oedelaegge vores lejede bil - i modsaetning til sidste uge, hvor turen endte med en imponerende bule og et ret uheldigt forsikringskaos.
Mere om det senere. (Eller aldrig, afhaengigt af, om det lykkes mig at glemme episoden fuldstaendigt. Jeg goer mit bedste.)
Vi snakkes ved paa mandag.
torsdag den 5. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg cyklede gennem Mejlgade den anden dag.. Dét er det vildeste, der er sket i mit liv i 14 dage (måske længere - når jeg prøver at huske så langt tilbage, bliver det hele lidt gråt)!! så med et liv der alene består af læsesal (dansk for student prison) og gråvejr, glæder jeg mig til at høre om dine eventyr:)
Hallo, du kan ikke bare lave et blog indslag uden at lave en skilte kommentar Heidi og jeg venter i spænding på dem og med stor glæde. Og forresten Anders må desværre meddele du når nok ikke at lave mere mad i vores køkken da vi flytter fra vores paradis :-( men vores husleje har lige fået endnu et skub opad og det gør at vi bliver nød til at flytte.
Eva, jeg ved jo godt, hvilken party-reality du lever i. Been there, seen it all. Og du cyklede da ikke ned ad Mejlgade helt alene, vel?
Hvor er det synd med lejligheden, Henrik! Men så må I jo finde et flot køkken et andet sted. Jeg er ligeglad hvad adressen hedder, så længe der er et komfur :-)
Desuden har jeg masser af skilte på lager, men så længe jeg ikke skriver fra min egen computer, kan jeg ikke uploade de tilhørende billeder..
De skal nok komme.
Send en kommentar