Hvad for nogle australiere?

Jeg har tidligere mere end antydet, at Melbourne kan beskrives - og ofte bliver det - som en kulturel smeltedigel af forskellige eksistenser og nationaliteter. Klichéen fungerer som et prædikat, indtil den virkelige baggrund for betegnelsen går op for én. I dag gik det op for mig, og tillad mig at forklare:

Da jeg stod op i dag, sagde jeg godmorgen til en kvinde fra Tasmanien. Jeg gik hen i parken, hvor jeg spillede skak med en mand fra Libanon og sagde hej til et par fyre fra Bangladesh hhv. Marokko, som jeg tidligere har mødt. Der var også en fyr fra Rusland der spillede mod én fra Tyrkiet, men dem snakkede jeg ikke med idag. I stedet ringede jeg op til en mand fra Wales, som er i gang med at sælge mig en cykel.

Efter et par timer fulgtes jeg med en græker og en tjekke ned på en pub, hvor vi spillede lidt mere skak, indtil tjekkens kone kom - hun var oprindeligt fra Italien.

I morgen skal jeg til fødselsdag hos en Hollandsk pige sammen med en af de svenske udvekslingsstudenter. På onsdag skal jeg ud og sejle på en båd sammen med en græker og en fyr fra New Zealand. Inden da skal jeg, via mailkorrespondance, diskurtere et researchprojekt med en gut fra Pakistan og mødes til kaffe med en pige fra Iran. Jeg skal forresten også drikke kaffe med et par tøser fra Irland, der arbejder i området som socialarbejdere.

Halvdelen af mine undervisere er emigranter fra England på nær én, der er fra USA og en hjælpe-lærer, der er fra Indien. Jeg har også mødt adskillige tyskere, schweitzere og canadiere hernede, der arbejder på midlertidige eller permanente opholdstilladelser, for slet ikke at nævne resten af de asiatiske lande.

Ifølge statistikken er mere end 40 procent af indbyggerne i Melbourne enten immigranter eller børn af immigranter. Alligevel er byen - og landet - præget af en meget stærk og speciel nationalistisk ånd, der blandt andre afspejler sig i australiernes kærlighed til deres særlige natur, deres særlige sportsgrene og - langt fra så selvmodsigende, som det umiddelbart lyder - deres fælles stolthed over at leve i et særligt multikulturelt samfund.

Det er, som min tjekkiske ven formulerede det i eftermiddags:
-No man, you know; it makes no difference. - Because we are all fucking Melbournians, you know?! -HA, HA, HA, HA, man... ...you know?

Gad vide, hvad Dansk Folkeparti ville stille op med det..? :-)