Tvivlsom timing

I dag var temperaturen oppe på de sædvanlige 28 grader, og jeg fejrede solen ved at bruge to timer på internettet (som min overbo stadig betaler, shhh!) og køre i sporvogn ind til centrum for at shoppe billige tennisketchere og skakbrikker, hvorefter en slentretur langs floden førte mig ind i Victorias nationalgalleri.

De har mange moderne, midlertidige udstillinger, blandt andet en udstilling med forskellige designobjekter fra Bugatti-familiens fire generationer af verdenskendt design. Ja, der var også et par biler i blandt, men de italienske gutter designede faktisk stort set alt, hvad man kan komme i tanke om.

- Nåh ja, så var der også mode-udstillingen med tusindvis af trendsættende kjoler igenenm tiderne. Men det gider jeg ikke at kede de kvindelige læsere af bloggen med her.

Det mest interessante var en video-installation, hvor kunstneren forsøgte at skildre afstanden og transformationen imellem livet og døden ved at filme mennesker, der bevæger sig igennem et gardin af faldende vand i slowmotion. Udstilligen hedder "An ocean without a shore", og den officielle hjemmeside kan ses her: http://www.oceanwithoutashore.com/ En hurtig googlesøgning vil dog hurtigt bringe nogle af videoerne op.

Da jeg kom ud fra de mørkelagte video-lokaler, sad solen stadig tungt på asfalt og afsvedne parkplæner, så jeg sprang på en sporvogn hjemad, men stod af på Fitzroy st. for at spise risotto på Embassy og købe en ny bog hos verdens flinkeste boghandler. Men så var det også slut med at spilde alt det gode vejr! Ud og nyde...

- En halv time senere stod jeg endelig og afprøvede min nye tennisketcher op ad en mur på den lokale træningsgrund. I plaskende regnvejr. Og så var den dag ligesom slut.