mandag den 27. april 2009

Se for jer selv..

Inden jeg fortsætter vil jeg bare lige fortælle, at jeg har brugt en halv time på at skrive dagens blogindlæg. Om fem minutter håber jeg, at I forstår hvorfor..

Nå, men i går var jeg i byen for at smage lidt på Melbournes sidste nye skud på festival-stammen, Melbourne Comedy Festival. Der har bogstaveligt talt været hundredevis af shows over de seneste par uger, og det var helt tilfældigt, at jeg endte med at tage ind til det, der blev kåret som festivalens bedste act.

Komikerne hedder The Pyjama Men. Det hedder de, fordi de har pyjamas på. Og de er virkelig, virkelig sjove. Og vanvittige.

Det er her jeg skal til at nævne eksempler på, hvor sjove de var i går. Men det har vist sig at ligge uden for mine sproglige evner at give en bare nogenlunde god beskrivelse af, hvorfor det, der foregik på scenen, var underholdende.

Jeg er faktisk ikke en gang i stand til at beskrive, hvad der foregik på scenen. Men det indvolverede tidskameler, trekantsdramaer og tommelfinger-wrestling, og der var ingen rekvisitter..

Nogle gange skal man altså bare være der selv.

Det er derfor jeg har brugt en halv time på at skrive 20 linier.

Hvis jeg har vakt jeres nysgerrighed (og ellers gør jeg det forhåbentlig nu) så gå ind på duoens MySpace profil og se lidt video af dem. Det er helt sikkert ikke lige så sjovt som at være live i Melbourne på festivalens sidste dag, men det giver jeg måske en idé.

http://www.myspace.com/pajamamen

2 kommentarer:

Dieuwke sagde ...

Øv.. jeg kan ikke finde videoerne.. :o( Er det bare mig der er dum, eller er der slet ikke nogen?

Anders Ankerstjerne - sagde ...

Jeg tror du er nødt til at logge ind, for at se dem.