De sidste par dage af ture brugte vi i omraadet omkring klippeformationerne kendt som The Flinders Ranges, der boed paa nogle gode hikes og fantastisk udsigt. I takt med at vi bevaegede os laengere og laengere mod syd - 3500 km ved turens ende - forvandlede omraadet sig langsomt til et mere og mere frugtbart landskab. Samtidig faldt temperaturen til et taaleligt niveau, fluerne forsvandt og det hele begyndte at minde lidt om god, dansk sommer.
Vi boede i den lille by Quorn taet ved Port Augusta, der er kendt som Australiens vejkryds. Her krydser hovedvejen fra Darwin i nord til Adelaine i syd nemlig hovedvejen fra Sydney i oest til Perth i vest.
Paa vejen koerte vi forbi nogle af verdens stoerste saltsoeer, blandt andet den, hvor vovehalse til naeste aar planlaegger at slaa hastighedsrekorden for en bil paa smaa 1600 km/t. Det er unoedvendigt at fortaelle, hvor uendelig stor og flad saadan en saltsoe er. Soerne er de lavestbeliggende omraader af den enorme indlandssoe, der i tidernes morgen fyldte det meste af det australske indland som en kaempe hav. (Og som er forklaringen paa, hvorfor arkaeologer fra tid til anden finder fiskefossiler og andet godt fra haven i midten af oerkenen.) Jorden i omraadet er meget salt, og naar det regner skyller saltet ned i saltsoerne, hvor det udkrystalliseres ved solens fordampning igen og igen.
Til sidst koerte vi ind til Adelainde igennem det sydlige australien og provinsen Clare, der er en af de to store vinproducerende distrikter i det sydlige australien. Hoestsaesonen er netop gaaet igang, og vejene er fyldt med lastbiler med druer, flasker, toender og alt den slags.
Og saa endte turen i Adelaide, en by paa stoerrelse med Koebenhavn men ikke saa lidt mere hyggelig. Desvaerre gik mit fly mod Melbourne klokken 5.00 naeste morgen, saa jeg naede kun en risotto, et par australske oel og en gaatur med mine nye venner fra bagerst i bussen, forend jeg maatte under dynen. Meget godt tilfreds med at have gennemfoert en af de australske must-sees der er hernede.
Red Center: Tjek!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
2 kommentarer:
Hold kæft hvor lyder det fedt det hele, altså! Jeg tror godt jeg kunne tænke mig sådan et underjordisk hus :oP Og jeg er sindssygt misundelig på at du oplever så meget, mens jeg bare er i forholdsvis kedelige DK!
Danmark er kedelig, naar jeg er paa ferie, det er jo ikke til at komme udenom... Og ja, hvis bare undergrunden i Danmark ogsaa var stabil nok til at man kunne grave sit hus ud, uden at bekymre sig om sammenstyrtningsfare og jordskred og den slags, saa var det da bare med at komme igang. Desvaerre er det en ganske speciel feature for det midt- og sydaustralske. Undergrunden er faktisk saa solid, at eksperterne paastaar, at skulle der komme et jordskaelv (for foerste gang i 118 millioner aar), vil det sikreste sted vaere under jorden. Tyg lidt paa den...
Send en kommentar