Fingerkrydsningstid

Velkommen til det første interaktive blog-indlæg her på bloggen. I dag skal du deltage aktivt i læsningen af bloggen, ved at foretage dig følgende: Jeg vil godt bede alle læsere om at krydse jeres fingre to gange imens I læser dette indlæg. Bare rolig, instruktioner følger.

Først skal I krydse jeres fingre for, at jeg får de fag og tutorials, som jeg har prioriteret ved min indregistrering ved fakultetet idag. Fagene som sådan ligger fast, men de tilhørende tutorials bliver udbudt på mange forskellige tidspunkter, og nogle er bedre end andre.

De gode tidspunkter er på de dage, hvor jeg i forvejen har selve undervisningen. På den måde kan jeg - med det mindste held i sprøjten - ende med en undervisningsuge, hvor jeg kun har lektioner på skolen mandag og tirsdag. Hvilket efterlader onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag som oplagte ekspeditionsdage ud i det australske land. Selve fagene skal jeg nok vende tilbage til senere. Foreløbig vil jeg nøjes med at sige, at jeg vistnok bliver meget klog.

Dernæst skal I krydse fingre for, at jeg hurtigt finder et sted at bo i en af de indre, sydvestlige forstæder nær kysten. Idag fandt jeg nemlig ud af, at universitetet ikke vil tvinge mig til at betale husleje i resten af semesteret, hvis jeg flytter, selvom jeg har underskrevet en såkaldt fixed-lease kontrakt. Til gengæld vil det opkræve tredobbelt husleje i de dage, hvor jeg rent faktisk bor her. Det svarer til at bo på et hotel.

Især den sidste fingerkrydsning er vigtig for mig lige nu. Efter et par dages tvivl om, hvorvidt livet på campus havde nogle fantastiske, skjulte fordele i skuffen, faldt det hele på plads i mit hoved i dag. En masse overvejelser har gjort sig gældende (heriblandt mit skema og den formodede mængde pendlig), men især ét forhold spiller en rolle: Alle de lokale australiere vælger konsekvent at leve uden for campus. Det betyder, at langt de fleste af beboerne her enten er asiatiske udvekslingsstuderende eller nystartede australiere yngre end tyve år. Og uden et interessant, social potentiale er den eneste tilbageværende attraktion ved at bo på campus i mine øjne de smarte gass-grills, der står rundt omkring på plænerne..

..Så kryds jeres fingre. Nu!