Nej, jeg er ikke doed

Men det er der rigtig mange andre i Victoria, der er.

Imens jeg har rejst de 3500 kilometer fra det centrale Australien til sydkysten, har jeg vaeret i sikker afstand fra de voldsomme skov- og bushbrande, der haerget Australiens syd-oestlige delstat som aldrig foer. Mere end 200 mennesker er omkommet indtil videre, flere vil i de kommende dage, og tabstallene for saarede, uerstattelig natur, huse, skoler og kvaeg regnes i baade tusinder og millioner. Hele landsbyer i oplandet er ganske enkelt forsvundet, fortaeret af den ukontrollerbare ild, der har spredt sig hen over det knastoerre landskab med mere end 30 kilometer i timen.

Ilden er nu under kontrol de fleste steder, og efterregningerne er allerede gaaet igang. Der er indsamlinger overalt. Selv paa motorvejstavlerne, der normalt fortaeller om trafikken laengere fremme, er informationerne om koedannelse erstattet med en appel om at donere og et tilhoerende telefonnummer. Rockstjerner giver gratis koncerter, cricket-hold spiller bold med hjemloese boern og frivillige fra hele kontinentet stroemmer til for at give blod og penge og gratis fodbolde til de mange ofre. Imens skaendes politikerne om brandberedskabets effektivitet, om naturstrategien for forebyggelse (forebyggelse imod brand er lig med at nedbryde naturen, og det er et ganske delikat emne), om strafferammen for ildspaasaettelse og om i hvilket omfang man kan tvinge befolkningen til at evakuere sine huse med magt. Mange af de omkomne valgte nemlig at forsvare deres hjem og bekaempe ilden - udstyret med shorts og gulvspand, imens mange andre for sent forsoegte at undslippe flammerne i biler, blot for at gaa i staa i flammehavet fordi benzinen fordampede og koeretoejet broed sammen. Den hurtige og voldsomme forbraending har skabt helt uforstaaeligt hoeje temperaturer, der har smeltet legeringen af koeretoejerne og braendt de omkomne saa voldsomt, at selv skelletterne er forsvundne. Fordampede. Mange steder er ildens destruktive kraefter blevet undervurderet med fatale foelger.

Alt dette er naturligvis noget, som medierne kan bruge, og historier om adskilte aegtepar, foraeldreloese boern og heltmodige brandkorps fylder samtlige aviser. Ofre, konsekvenser, skurke, dramatik, debat, politik, personlige beretninger og masser af fantastiske fotos goer den sidste uges oedelaeggelser til australiernes Mumbai, deres Stein Bagger og deres 9/11 paa een gang. Og den nationale sammenslutning omkring tragedien er ganske enorm. Saaledes har ofre for de seneste ugers oversvoemmelser i den nordlige del af kontinentet sendt deres nodhjaelp videre sydpaa og inspireret andre til at gribe dybt i lommerne for at foelge det gode eksempel med indsamlinger, der allerede i gaar blev regnet i tocifrede millioner af dollars.

Jeg vil ikke skrive meget mere om skovbrandene for nu, blot slaa fast at jeg ikke er braendt ihjel. Naar bloggen har vaeret stille, skyldes det som angivet tidligere, at jeg har vaeret langt ude i det centrale landskab, der hvor internet er et fremmedord og hvor telefonerne har sammenklappelige antenner. Og det skal jeg nok skrive noget mere om senere.